Et møde
Se også det blå hæfte
Tirsdag den 27. februar 1973 afholdtes et møde på Kollegiet
Mødets hele forløb blev optaget på bånd, efter hvilket følgende referat er udarbejdet.
Til stede var: Skolens formand, direktør Åge A. Mortensen (FM), skolens næstformand, civilingeniør Johs. Bollerup (NF) 1. realist Vibeke Borggreen Winther (VBW), 3. realist Lis Christensen (LC), 3. realist Charlotte Bogh Due Madsen (CBM). Efter elevernes ønske deltog desuden skolebestyrer Peter Hehnel (PH)

CBM: Må jeg allerførst spørge om de to herrers alder?
FM: Jeg bliver 40 år
NF: Jeg er en ældre herre på 51, men jeg har en datter på 12 år

LC: Hvad er ideen med skolen og kollegiet, og hvordan har man fundet på, at de skulle drives af forældre?
FM: Tidligere var det almindeligt, at realskoler var privatejede, men for at forhindre at private skulle kunne tjene penge på at drive skolevirksomhed, oprettedes det, der hedder selvejende institutioner. Det tiltalende for de fleste forældre ved en privat skole, som vor, består i, at de er medansvarlige for skolens økonomi og daglige drift.
For Kollegiet vedkommende kan man sige, at der er opstået af et behov - der er jo et kolossalt kostskolebehov her i landet, og desuden spiller det forhold ind, at vor realskole skal have et vist antal elever for at kunne eksistere, og Kollegiets elever er jo også realskolens elever. men i modsætning til de fleste andre kollegier, hvor de økonomiske midler til oprettelsen er skaffet fra erhvervslivets fonds, er der her i Jyderup sket det, at en kreds af byens borgere - af deres sparepenge - har skabt en grundkapital, som vi så forrenter. kollegiets drift har så i de senere år givet et vist overskud, som udelukkende anvendes til forbedringer af Kollegiet.

NF: Vi kan kort sige, at både Kollegiet og skolen er selvejende institutioner, - de hviler i sig selv. De ejes ikke af nogen privat person eller kreds - de skal drives som en forretning, men der er ingen mennesker, der skal tjene penge på det.
...

VBW: Hvordan kommer man i bestyrelsen?
NF: Skolens bestyrelse vælges på den årlige generalforsamling. Her er alle, der har børn i skolen. velkommen til at stemme på de mennesker, der opstilles, og de har ret til at foreslå nye emner til bestyrelsen. Der skal være bestyrelsesmedlemmer.
For Kollegiets vedkommende er det lidt anderledes. Her består bestyrelsen også af syv medlemmer, - til dels de sammen som i skolens bestyrelse. En er skolens forman, en er skolens bestyrer, to vælges af skolens bestyrelse, og en vælges af Kollegieforældrene. Desuden vælges én fra Kommanditselskabet.

CBM: Er der nogen lærere i bestyrelsen?
NF: I Kollegiets bestyrelsen er der én lærer, nemlig skolebestyreren, men i skolens bestyrelse må der hverken være skolebestyrer eller lærere.
FM: I skolens fundats står der, at skolebestyreren alene har det pædagogiske ansvar, - alt andet ansvar påhviler forældrenes valgte bestyrelse.
LC: Kan en elev komme i bestyrelsen?
NF: Nej
LC: Jeg tænker på, om ikke elevrepræsentanter kunne overvære bestyrelsesmøderne?
NF: Lærerne har en observatør til bestyrelsesmøderne, og hvis eleverne fik valgt et fornuftigt fungerende elevråd, så vil vi med glæde se en observatør herfra som deltager i bestyrelsesmøderne.
CBM: Det tror jeg, at de fleste af de ældre elever ville være interesseret i.
FM: Vi har været kede af, at de forsøg og tilløb til dannelsen af et elevråd ikke har været lige vellykkede. Et elevråd må udspringe af elevernes egen vilje og ikke i kraft af lærernes påvirkning. Bestyrelsen har haft det indtryk, at hvis initiativet ikke kom fra lærerne eller skolebestyreren, så kom der ikke noget ud af det.
LC: Det skyldes måske, at det mest har interesse for de ældre elever, og de forlader måske skolen året efter.
NF: Jeg vil gerne have, at alle er klar over, at vi fra bestyrelsens side ikke har noget større ønske, end at eleverne får dannet et sundt og stærkt parlamentarisk elevråd, som vi kan få i tale.
FM: ... og det er en énstemmig opfattelse
VBW: Er der børneværnsrepræsentanter i bestyrelsen?
FM: Nej, og det kan der heller ikke komme.
VBW: Hvorfor ikke?
NF: Kun forældre og personlige værger kan komme i bestyrelsen.
CBM: Hvordan bliver man forman for bestyrelsen?
FM: Bestyrelsen udpeger formanden af deres midte.....
NF: .. det hedder konstituere sig.
CBM: Har formanden mere at skulle have sagt end de øvrige bestyrelsesmedlemmer?
FM: Nej, - men som bestyrelsens talerør er han mere indblandet i den daglige drift, og han handler under ansvar overfor bestyrelsen.
LC: Hvorfor har i to ladet jer indvælge i bestyrelsen?
FM: Det skete i forbindelse med nogle driftmæssige vanskeligheder for år tilbage, og her måtte forældrene tage beslutning om, hvordan fremtiden skulle forme sig. Vi var så nogle stykker, som var særlig aktive for at udrede vor opfattelse af, hvordan vi mente, at det skulle være, og dette vandt megen gehør på generalforsamlingen, - og så blev jeg valgt.

NF: Jeg har fra første færd været stærkt optaget af, at mit barn skulle på kostskole. De førnævnte vanskeligheder opstod mellem skolens og kollegiets leder, som før hr. Hehnels tid var to forskellige personer. I forbindelse med dette blev jeg opfordret til at være forældrerepræsentant, og jeg greb med glæde denne mulighed for at tale Kollegieforældrenes sag.

VBW: Hvorfor har du sendt dit barn på Jyderup Realskole og Kollegium?
NF: Hvis man sender sit eneste barn på en almindelig skole, så vil barnet - trods mor og far, hjemmet og kammeraterne - føle sig som enebarn. Hvis barnet kommer på kostskole, vil det føles, som om det har fået en masse søskende. Der er nogen, der tror, at man taber kontakten med sit barn, men det passer ikke. Vort barn er ligeså knyttet til os - og vi til hende, som hvis hun ikke havde gået på kostskole. Eller rettere sagt - mere knyttet, for når hun kommer hjem hver 14. dag, så er hele hjemmet indstillet på, at dette er Hannes weekend, - vi har så afsat tid til det og lover os ikke væk til andet. Vi gælder os, og hun glæder sig.
FM: Jeg har ikke børn på Kolleiget, men på Realskole. Af forskellige årsager skønnede vi, at vor ældst datter ville have gavn af at skifte skole. Vort kommunale skolevæsen er imidlertid sådan, at man ikke uden videre kan skifte skole uden en masse formaliteter, men man har derimod lov til at flytte sit barn til en privat skole ved blot at kontakte skolens leder. Da Lotte havde gået her i et års tid og fortalt os en masse om skolen, så ville vor yngste datter også skifte skole, og da min søn blev skolemoden, var det naturligt at følge succesen op.

CBM: Fungere skolen og Kollegiet efter hensigten?
FM: Vi vil ikke antyde at have opnået det fuldkomne, men spørgsmålet sigter måske imod en formålsparagraf, og her er det givet, forældrene - at skabet de bedst mulige forhold på skolen og Kollegiet. Vi er nået meget langt, og vore, og dermed forældrenes muligheder for at øve indflydelse, så tingene glider lettere, er større i en privat - en selvejende institution - end ved en kommunal skole.
LC: Hvordan fungere skolen og kollegiet som en erstatning for hjemmet?
NF: I mange lande - ikke mindst i England - føler man det som en helt naturlig ting at sende sit barn på kostskole. Jeg føler, at kostskolen byder vort barn bedre forhold, end hjemmet ville kunne, fordi hun får et kammeratskab, som vi slet ikke vil kunne give hende. Men hun får også den udfordring, det er, at skulle klare sig blandt kammeraterne, uden daglig at kunne støtte sig til sine forældres bestemmelser og vurderinger.
....

CBM: Har I nogen fremtidsforestillinger angående kollegiet?
NF: Jah! Vi vil først og fremmest gerne bevare det kammeratskab og den ånd, der råder for tiden. Vi skulle også gerne have endnu bedre værelser, endnu bedre mad...
VBW: ...den kan ikke blive bedre!
FM: Vi har planer om at ombygge de to oprindelige fløje, således at værelserne grupperes fire og fire med separate badeværelser og toiletter og direkte udgang til græsplænen, således at standarden kommer til at svare til den tværgående bygning, som vi nu sidder i.
NF: Og så vil jeg gerne tilføje, at det har været vores drøm i mange år at kunne købe Søbæksgården, og det lykkedes for et halvt år siden. Nu har vi arealer på ca. 16 tønder land og vil aldrig blive klemt inde. Søbæksgårdens bygninger vil her i sommer blive indrettet med 5 nye faglokaler, indendørs legeplads og desuden flyttes kollegiets diskotek derover.
LC: Vil det sige, at skolen skal flyttes derned?
NF: Ja, det skal centraliseres, således at hele dette store areal kan blive alle tiders ramme om skole og kollegium.
CBM: Vil I have flere elever herned, end der er i øjeblikket?
NF: Egentlig ikke! Jeg synes, at 150 allerhøjst 200 kostelever er det bedste antal. Så er man stadig en familie og kan bevare den indbyrdes kontakt.
....
VBW: Er der tvangsanbragte børn her, - altså som er anbragt her imod deres vilje?
PH: Det er simpelthen umuligt, for vi stiller det krav, at forældrene eller værger skal besøge skolen først, og barnet skal være indforstået med at komme hertil, ellers tager vi ikke barnet!
NF: Det må være sådan, at forældrene sender deres børn hertil, fordi de føler, at det er et sted, hvor barnet kan være tjent med at være
FM: Det er rigtigt, at vi har børn på Kollegiet, som forsorgen har anmodet os om at optage. Det er f.eks. forældreløse børn, eller børn, hvis forældre på grund af sygdom eller andre forhold ikke er i stand til at varetage forældreforpligtelsen.
NF: Jeg vil lige præcisere, at det er barnets egenskaber, der er afgørende for, om det kan optages på skolen eller kollegiet. Når et barn først er optaget i fællesskabet, så skal der ualmindelig meget til, før man griber til at vise barnet bort igen. Det er naturligvis klart, at på en skole og et kollegium må der være faste retningslinjer - en husorden ...

LC: .. det er der da også altid i et hjem, ikke?

NF: Jo, og selvom barnet forsømmer sig imod hjemmets husorden, så smider man da ikke barnet ud, men anstrenger sig for at få barnet til at rette sig efter hjemmets regler. Det er det samme her på Kollegiet. Men når vi - I meget, meget grove tilfælde - har måttet skride til bortvisning, så har jeg altid følt det som et nederlag.
PH: I sådanne tilfælde kræver jeg, at Kolleigets lærere skal være 100% enige. Hvis blot én lærer går imod, så beholder vi barnet.
FM: Og sker der endelig en bortvisning, så er det naturligvis også under hensyntagen til de øvrige børn og deres forældre.
...

VBW: Hvis man stiller et kostskolebarn overfor et privat barn, tor i så, at kostskolebarnet er mere hårdført?
CBM: Det må da være en fordel, især i vor tid, hvor der findes så megen diskrimination.
LC: Jeg kan mærke, når jeg taler med unge mennesker nede i byen, at de meninger, som jeg har, oftest falder sammen med meninger hos unger, der er ca. 3 år ældre end jeg selv.
VBW: Ja, det har vi tydelige beviser på, og det er en fordel, at vi bliver vænnet til selvstændighed. Desuden har vi også lærerne, der hjælper os gevaldigt...man bliver positiv, sådan et sted som her...
FM: Det er skam i meget stor udstrækning en hjælp til selvhjælp, ligesom med næsten alt andet her i livet...
CBM: Jeg kan sige om mig selv, at jeg er meget glad, for at være kommet på kostskole og skullet klare mig selv i de fem år, hvor jeg har været her. For når man senere kommer ud i verden, så har man ikke altid sine forældre lige ved hånden, og så er et rart, at amn har prøvet det før..
(herefter mødedeltagernes underskrift)1


Kilder:
Kilde 1:
Noter:

Sidst opdateret 16. november 2015
©Jyderup Realskole